Politiet beder borgerne om hjælp: ''Tjek jeres video-overvågning''13. oktober 2023

Politiet beder borgerne om hjælp: ”Tjek jeres video-overvågning”

Del

Som et led i eftersøgningen af den 13-årige Jashmin Solli Nielsen beder Syd- og Sønderjyllands Politi nu borgerne i Sønderris-området i Esbjerg om at tjekke deres video-overvågning

Blot kort før hun forsvandt, ringede Jashmin til sin mor og var ked af det i telefonen.

Dette var sidste gang nogen havde kontakt med hende, og siden har ingen hverken hørt eller set hende.

Hvilket nu bekymrer både Syd- og Sønderjyllands Politi og de pårørende til Jashmin.

Torsdag var det området omkring Sønderris at politiet var til stede for at søge med både hunde og droner – det område hvor Jashmin forsvandt fra. Men desværre uden at finde den 13-årige pige.

Syd- og Sønderjyllands Politi har siden pigen forsvandt oplyst, at de ikke mener der er sket en forbrydelse – og det er stadig politiets vurdering af sagen på nuværende tidspunkt.

Men nu kommer Syd- og Sønderjyllands Politi med en vigtig opfordring til borgere i Sønderris-området i Esbjerg – nemlig om at tjekke deres videoovervågning som et led i eftersøgningen af den 13-årige Jashmin Solli Nielsen, der blev meldt savnet søndag aften på sit bosted på Jupitervænget i Esbjerg. Det skriver politiet i en pressemeddelse.

Læs også  12-årige Mikkel forsvundet: Politiet beder om hjælp

Politiet er interesserede i optagelser fra søndag den 8. oktober klokken 20 til mandag den 9. oktober klokken 12 fra Sønderris-området i Esbjerg.

”Vi beder borgerne se deres egne optagelser igennem og også gerne opfordre deres eventuelle gæster eller andre, der har været i området med et køretøj i tidsrummet, til at gøre det samme. Vi er meget interesserede i alle optagelser, der kan hjælpe os videre i efterforskningen”, siger vicepolitiinspektør Søren Rønnov.

Politiet vil fortsætte eftersøgningen af Jashmin i dag med hundepatruljer og droner, hvor de vil afsøge nærområdet i Sønderris.
”Udover eftersøgningen med hunde fortsætter vi efterforskningen og opfordrer fortsat til at man henvender sig til os, hvis man har set Jashmin de seneste dage eller har andre oplysninger, der kan hjælpe os med at finde hende. Vi er meget glade for, at så mange borgere vil hjælpe”, siger vicepolitiinspektør Søren Rønnov.
Signalement af Jashmin:
– 13 årig pige
– 160 centimeter høj
– almindelig af bygning
– lyst, brunt, langt hår

– var søndag aften iført hvid hættetrøje, sort jakke med pelskrave, cowboybukser samt hvide/guld/sorte Nike-sko.

Læs også  Efterlyst er fundet i god behold

Ligger du inde med videomateriale eller oplysninger, der kan hjælpe med at finde Jashmin, så ring til politiet på telefon 114.

Følg dine nyheder dagligt på 112’s Facebook – her

Aula lukket ned – alvorlig sikkerhedsadvarsel

21. oktober 2026

Nyheder

Aula lukket ned – alvorlig sikkerhedsadvarsel

Julen presser tusindvis af familier: Nu slår julehjælpen rekord

21. oktober 2026

Nyheder

Julen presser tusindvis af familier: Nu slår julehjælpen rekord

Date tog voldsom drejning: Mand overfaldet af to kvinder

21. oktober 2026

Nyheder

Date tog voldsom drejning: Mand overfaldet af to kvinder

Vinterbader fundet livløs i vandet – nu er der trist nyt

21. oktober 2026

Nyheder

Vinterbader fundet livløs i vandet – nu er der trist nyt

Spotify hæver priserne: Så meget dyrere bliver det

21. oktober 2026

MUSIK

Spotify hæver priserne: Så meget dyrere bliver det

The Guardian

20. oktober 2026

Nyheder

Dyrere ferier i vente? Flypriser kan stige historisk meget

Fem dyr aflivet efter alvorlig sag om misrøgt

20. oktober 2026

Nyheder

Fem dyr aflivet efter alvorlig sag om misrøgt

9-årig pige påkørt: Scooterfører stak af

20. oktober 2026

Nyheder

9-årig pige påkørt: Scooterfører stak af

BMO er blevet et hit i udlandet – nu får den ros i USA

20. oktober 2026

Nyheder

BMO er blevet et hit i udlandet – nu får den ros i USA