X

10-årig dreng på cykel påkørt af bil

10-årig dreng på cykel påkørt af bil

Tirsdag eftermiddag kom en 10-årig dreng cyklende ad Bredgade i Videbæk, hvor han væltede og blev påkørt af en personbil

Det oplyser Jesper Brøndum, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi til TV Midtvest.

”Der kører en personbil ad Bredgade i Videbæk i vestlig retning. Og drengen kører på cykelstien i samme retning. Af ukendte årsager vælter drengen på cykel ud foran personbilen, lige da den kører forbi,” fortæller vagtchefen om ulykken.

Bilen kom kørende med 40 kilometer i timen.

Den 10-årige dreng blev efterfølgende fløjet med helikopter til Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Man frygtede at drengen havde pådraget sig hovedskader, men i forbindelse med indlæggelsen kunne lægerne konstatere, at han havde brækket flere knogler.


Foto: Shutterstock

 

 

 

 

Kilde: TV Midtvest.

Denne hjemmeside bruger cookies.