Tirsdag eftermiddag kom en 10-årig dreng cyklende ad Bredgade i Videbæk, hvor han væltede og blev påkørt af en personbil
Det oplyser Jesper Brøndum, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi til TV Midtvest.
”Der kører en personbil ad Bredgade i Videbæk i vestlig retning. Og drengen kører på cykelstien i samme retning. Af ukendte årsager vælter drengen på cykel ud foran personbilen, lige da den kører forbi,” fortæller vagtchefen om ulykken.
Bilen kom kørende med 40 kilometer i timen.
Den 10-årige dreng blev efterfølgende fløjet med helikopter til Aarhus Universitetshospital i Skejby.
Man frygtede at drengen havde pådraget sig hovedskader, men i forbindelse med indlæggelsen kunne lægerne konstatere, at han havde brækket flere knogler.
Foto: Shutterstock
Kilde: TV Midtvest.