X

16-årig anholdt: Har bedraget enker for 1,5 millioner kroner

16-årig anholdt: Har bedraget enker for 1,5 millioner kroner

En blot 16-årig dreng er blevet anholdt og sigtet i en sag for medvirken til hele 40 tilfælde af bedrageri for cirka 1,5 millioner kroner

Det skriver Københavns Politi.

Da den 16-årige blev anholdt, fandt man i forbindelse med en ransagning i hans hjem, nogle effekter som meget vel kunne tilknyttes til den omfattende sag.

Hændelse
Kvinderne er blevet ringet op, kort efter de er blevet enker, hvor fupmagerne har udgivet sig for at være fra enten skifteretten eller bedemand.

Herefter er kvinderne blevet lokket til at betale falske bedemandsregninger, og fik at vide at deres elektricitet ville blive lukket, hvis ikke regningerne blev betalt.
Der er tale om kvinder fra forskellige steder i landet, som hver især har mistet mellem 8.000 og 117.000 kroner.
Lederen af afdelingen for økonomisk kriminalitet ved Københavns Politi, vicepolitiinspektør Peter Reisz fortæller om sagen:
”Man er gået målrettet efter personer i en sårbar situation og har udnyttet dem groft. Det er en sag, vi ser meget alvorligt på, og derfor har vi efterforsket den intensivt. Efterforskningen fortsætter, og vi kan ikke udelukke, at der bliver rejst flere sigtelser,”

Den 16-årige vil fredag blive fremstillet i Københavns Byret med et krav om varetægtsfængsling.

Det oplyser Københavns Politi.


Foto: Shutterstock

Kilde: Københavns Politi

Denne hjemmeside bruger cookies.