X

17-årig påkørt af flugtbilist – nu søger politiet vidner

17-årig påkørt af flugtbilist - nu søger politiet vidner

Onsdag formiddag blev en 17-årig ung mand påkørt af en bil ved Susåvej i Vetterslev

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi ifølge TV2East.dk.

Påkørslen skete klokken 11:27 onsdag formiddag.

Hændelse
Den 17-årige kom cyklende ad Susåvej mod nordøst, da han pludseligt bliver påkørt bagfra af en personbil. Den 17-årige styrtede derfor og faldt forover på sin cykel og landede hårdt på fortovet, hvor han slog sig flere steder på kroppen.

Dog stoppede bilisten ikke efter påkørslen af den unge mand, men skyndte sig i stedet at flygte fra stedet.

Den 17-årige blev efterfølgende tilset på skadestuen, og slap heldigvis billigt, med en forstuvet arm og andre små skader.

I forbindelse med hændelsen, søger Midt- og Vestsjællands Politi lige nu vidner, som kan have set noget der kan være relevant i efterforskningen.

I bilen som påkørte den 17-årige, sad der to personer, der hørte høj musik og efter at have påkørt den unge mand kørte bilen videre ad Susåvej og drejede mod nordvest af Vetterslev Bygade.

Det skriver TV2East.dk.

Der er muligvis tale om en større sort personbil eller stationcar, med nye skarpe forlygter.

Har du set eller hørt noget, som kan være relevant i forbindelse med denne sag, bedes du kontakte politiet på telefon 114.


Foto: Shutterstock

 

 

 

 

Kilde: TV2East.dk

Denne hjemmeside bruger cookies.