En ung kvinde på 17 år, blev mandag aften anholdt, efter at hun opførte sig meget udadreagerende på Faxevej i Faxe Ladeplads
Det fremgår i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Den 17-årige kvinde blev mandag aften anholdt klokken 21:46 for vold mod politiet. I den forbindelse blev en politibetjent hevet i håret, og hun formåede at spytte på en anden.
Natten til tirsdag blev hun igen løsladt, men hun var tilsyneladende ikke faldt helt ned, for da hun blev hentet af to medarbejdere fra det opholdssted hvor hun bor, og ville køre hende hjem, blev de begge overfaldet med skub og blev slået lige ude foran politistationen.
Derfor måtte politiet igen anholde kvinden klokken 01:24 og derved blev hun sigtet for vold mod nogen i offentlig tjeneste.
Følg dine nyheder dagligt på 112’s facebook – her