18-årig kvinde mister livet i frontalsammenstød
Nordsjællands Politi bekræfter at en 18-årig kvindelig bilist er omkommet i en alvorlig ulykken på Hillerødvej torsdag eftermiddag.
»Vi er tilstede ved et alvorligt færdselsuheld på Hillerødvej syd for Høbjergvej. To biler er kørt frontalt sammen. Føreren af den ene bil, en 18-årig kvinde fra Skovlunde, er afgået ved døden,« skriver politiet på Twitter.
Den anden billist – en 23-årig mand fra Roskilde – er stabil, men er fløjet til traumecentret på Rigshospitalet.
Samtidig oplyser politiet, at Hillerødvej nu igen er åben for trafik. Vejen var tidligere i dag spærret i begge retninger som følge af uheldet.
De pårørende er underrettet.
Følg dine nyheder dagligt på 112’s Facebook – her