X

18-årig kvinde dræbt i færdselsulykke

18-årig kvinde dræbt i færdselsulykke

En blot 18-årig kvinde er mandag afgået ved døden i forbindelse med en færdselsulykke ved krydset ved Østergade og Ribevej i Vojens

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Anmeldelsen om ulykken kom ind klokken 15:17.

Her blev det oplyst, at en lastbil havde ramt en personbil.

I personbilen var to kvinder, hvoraf den ene blev kørt med politieskorte til Odense Universitetshospitalm hvor hendes liv ikke stod til at redde.

Den anden kvinde blev bragt til Aarhus Universitetshospital, hvor meldingen lyder at hun er i kritisk tilstand.

De pårørende er blevet underrettet.

Føreren af lastbilen kom ikke noget til i forbindelse med ulykken, men er meget chokeret over hændelsen.

Det fremgår i pressemeddelelsen.

En bilinspektør blev tilkaldt til stedet, for at få klarlagt de nærmere omstændigheder for ulykken.

Politiet er igang med at efterforske uheldet.

Afspærringen på stedet er igen ophævet.


Foto: Shutterstock

 

 

 

 

Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi / pressemeddelelse.

 

Denne hjemmeside bruger cookies.