X

18-årig kvinde i alvorlig ulykke

18-årig kvinde i alvorlig ulykke

Natten til mandag er en blot 18-årig kvinde kommet alvorligt til skade i en færdselsulykke i Kalundborg

Det oplyser SN.dk.

Midt- og Vestsjællands Politi modtag anmeldelsen om ulykken klokken 00:46 natten til mandag.

Til Ekstra Bladet oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi , at Holbæk Sygehus ringede og meldte, at flere personer indbragte den 18-årige kvinde på hospitalet.

”Kvinden blev indbragt i privat regi, og det fik sygehuset til at ringe til os og sige, at det var måske noget, politiet skulle kigge på,” fortæller vagtchefen Martin Bjerregaard.

Og tilføjer:
”Vi kører til skadestuen, hvor der også bliver truffet nogle andre, to til tre personer, som vi formoder kunne have en relation til kvinden, fortæller vagtchefen og tilføjer, at de personer ‘ikke var særligt meddelsomme’.”

Ulykken fandt sted på Holbækvej øst for Kalundborg, hvor man herefter fandt bilen i en grøft, med flere skader på,

Efterforskning igang
Politiet er igang med at efterforske i sagen, hvor man her prøver at finde ud af, hvorfor ulykken skete, samt hvem der sad bag rattet i den forulykkede bil.

Politiet håber derfor på, at kunne afhøre nogle af de personer som indbragte den unge kvinde på sygehuset.

Intet tyder på at andre er involveret i ulykken.

Politiet oplyser ifølge Ekstra Bladet, at de involverede personer er nogle politiet i forvejen har kendskab til, men at dette blot kan være en tilfældighed.

Den 18-årige kvinde er blevet indlagt på sygehuset med et brud på nakken, men hvor alvorligt dette er, er endnu uvist  – Men hun er ikke i livsfare, lyder det fra vagtchefen.

En bilinspektør har været tilkaldt til ulykkestedet for at lave nogle undersøgelser, der skal være med til at klarlægge hvorfor og hvordan ulykken kunne ske.


Foto: Shutterstock

 

 

 

 

Kilde: SN.dkEkstra Bladet

Denne hjemmeside bruger cookies.