En blot 19-årig ung mand, er sent søndag aften blevet ram af skud på Silkeborgvej i Aarhus
Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter.
Den første anmeldelse omkring skyderiet kom klokken 22:25 søndag aften.
Hændelsen fandt sted tæt ved Cirkel K på Silkeborgvej i Aarhus.
Politiet mener, at der er afgivet i alt 6 skud.
Den 19-årige blev ramt i både arm og lår, og blev efterfølgende kørt til behandling på Aarhus Universitetshospital. Det skriver Ekstra Bladet.
Ifølge politiet er den unge mand uden for livsfare.
Politiet oplyser:
”Gerningsmanden flygtede umiddelbart efter skyderiet til fods ad Silkeborgvej mod vest, hvor han passerede en cyklist, som politiet meget gerne vil i kontakt med. Cyklisten kørte ind mod byen, da gerningsmanden passerede vedkommende”
Gerningsmanden til skudepisoden beskrives som:
- Mand
- 175-185 cm høj
- Almindelig/spinkel af bygning
- Var iført en mørk hættetrøje og en lys/grå farve på skulder/ryg, sorte joggingbukser og sorte sko samt mørk maskering foran ansigtet og mørkegrå handsker
Politiet søger derfor vidner til skudepisoden, der i blandt en cyklist, som var til stede på gerningstidspunktet – ved relevante oplysninger i forbindelse med sagen bedes du kontakte Østjyllands Politi på telefon 114.
Foto: Shutterstock
Kilde: Østjyllands Politi/Twitter, Ekstra Bladet