En 20-årig ung mand fra Aalborg mistede natten til lørdag livet i en trafikulykke Aalborgvej ved Øsløs i Thy
Det oplyser vagtchefen Jesper Brøndum fra Midt- og Vestjyllands Politi ifølge Nordjyske.
Ulykken skete i forbindelse med, at bilisten kort blændede ned for en modkørende lastbil. Men da den 29-årige bilist igen blændede op, stod den 20-årige lige foran ham på vejen.
Det oplyses, at den 20-årige forinden havde været til en fest, hvor han derfra egentlig skulle være blevet hentet bil. Men den unge mand besluttede sig for, at kører bilen i møde på en cykel.
Hvad man så ikke ved, er om den 20-årige var væltet på sin cykel, og i den forbindelse var havnet ude på vejen.
”Men det ved vi ikke helt” oplyser vagtchefen.
Den 20-årige døde af sine kvæstelser, og de pårørende er efterfølgende blevet underrettet.
Intet tyder på, at den 29-årige bilist skulle være påvirket under kørsel. Men begge involverede blev af rutinemæssige årsager testet.
Efterfølgende har en bilinspektør været på stedet, for at undersøge omstændighederne for ulykken nærmere, og derved blive klogere på hvordan og hvorfor ulykken skete.
Og i forbindelse med dette, er den 29-åriges bil også blevet hentet til nærmere undersøgelse, for at man måske også denne vej rundt, kan komme nærmere ind på hvorfor ulykken skete.
Foto: Shutterstock
Kilde: Nordjyske.