X

20-årig kvinde dømt for uagtsomt manddrab

20-årig kvinde dømt for uagtsomt manddrab

En 20-årig ung kvinde, er fredag blevet dømt for uagtsomt manddrab på en 24-årig kvinde, som afgik ved døden i forbindelse med en færdselsulykke på Seggelund Hovedvej 2.

Hændelsen skete sidste sommer i juli, hvor den 20-årige kvinde kørte frontalt ind i den 24-årige Anette Grau , som døde af sine kvæstelser i forbindelse med ulykken.

Det oplyser JydskeVestkysten.

I Retten i Kolding, forklarede den 20-årige kvinde, at hun var på vej på natarbejde på Arla i Christiansfeld, da hun netop kom kørende på Seggelund Hovedvej.

Blot få minutter efter, kom hun til bevidsthed i siden af vejen, uden noget erindring om, hvad der egentlig vat sket, men havde smerter i kroppen.

Ifølge JydskeVestkysten fortalte den 20-årige fredag i retten:
”Jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt var ude at kigge, om jeg kunne overhale. Jeg så på uret og kunne se, at jeg havde god tid, så jeg lagde mig ind igen og tænkte, at der ikke var nogen grund til at risikere noget,”

Flere vidner, havde set den 20-årige trække over i den modsatte vejbane, hvor den nu afdøde Anette Grau kom kørende, for at se, hvorvidt der var plads til en overhaling eller ej.

En mand forklarede i retten, at han havde kørt foran den 20-årige denne aften, og havde set hende trække ud tre gange for, at se om der var plads til overhaling.

Det skriver Ekstra Bladet.
En bilinspektør blev efter ulykken sendt til stedet, for at foretage flere undersøgelser, der skulle klarlægge, hvorfor og hvordan ulykken skete – her blev det fastslået at ulykken skete i Anette Graus side af vejen.

Den 20-årige kvinde blev dømt skyldig i sagen, samt blev hun idømt 20 dagbøder på 500 kroner. Derudover skulle hun aflevere sit kørekort, og må derfor ikke køre bil, før hun igen har været til en ny køreprøve. Ifølge JydskeVestkysten, kan kvinden risikere at skulle betale over en million kroner i erstatning. Lyder det ifølge JydskeVestkysten.


Foto: Shutterstock

 

 

 

Kilde: JydskeVestkysten,  Ekstra Bladet

Denne hjemmeside bruger cookies.