En blot 20-årig ung mand er onsdag aften blevet stukket ned med kniv på Jernbaneplads i Holbæk
Politiet fik anmeldelsen om knivstikkeriet klokken 17:33 onsdag aften.
Den 20-årige blev stukket med en kniv i låret i forbindelse med, at to grupperinger kom op at slås i et venteskur på Holbæk Station.
Den 20-årige blev kørt til sygehuset i en bil før politiets ankomst.
Da politiet ankom til stedet blev området omkring perron 3 afspærret, hvor slagsmålet havde fundet sted og togdriften blev i den forbindelse indstillet, men stedet blev afsøgt med hundepatruljer.
En patrulje kørte til Holbæk Sygehus, for at komme i kontakt med den 20-årige som var ved at blive behandlet for sine skader, som ifølge politiet ikke var livstruende.
Da politiet ankom traf de den 20-årige og nogle andre personer, som havde overværet overfaldet, og som derfor blev afhørt i sagen.
Politiet er fortsat igang med at klarlægge årsagen til overfaldet, som oplyses at kan være en strid mellem to grupper af kriminelle i Holbæk.
”Vidner som så overfaldet på Holbæk station onsdag, eller personer som i øvrigt har oplysninger i sagen bedes kontakte politiet på tlf. 114.” skriver politiet i døgnrapporten.
Foto: Shutterstock
Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi