En 22-årig mand forsøgte natten til tirsdag af snyde politiet på Kirkevej i Viby
Det fremgår i døgnrapporten fra Østjyllands Politi.
Hændelse:
Da politiet kom kørende ad Kirkevej i Viby natten til tirsdag klokken 01:42, blev de overhalet af et bilist, der i det næste kryds kørte over i en højresvingsbane og fortsatte lige ud over for rødt.
Dette vakte straks mistanke hos politiet, og de valgte derfor at følge efter bilen, der standsede cirka 100 meter længere fremme.
Det var for politiet tydeligt at se, hvordan manden der sad bag rattet, hurtigt fik byttet plads med den kvinde der sad på bagsædet, så kvinden – der også ejede bilen – sad bag rattet, da politiet nåede frem.
Den 22-årige mand benægtede overfor politiet, at han skulle have kørt bilen, og nægtede desuden også flere gange at adlyde politiets ordre om at forlade bilen.
Da politiets tålmodighed i den forbindelse slap op, blev den 22-årige mand med magt taget ud af bilen, og der efter lagt i håndjern.
Betjentene havde en klar formodning om, at den 22-årige mand var påvirket af stoffer, og derfor blev han også sigtet for narkokørsel.
Det viste sig også, at den unge mand var blevet frakendt sit kørekort, og derfor blev han også sigtet for at have kørt bil i frakendelsestiden.
Foruden det, blev han også sigtet for færdselsforseelsen i krydset.
Den 22-årige kvinde, som var med i bilen – samt ejeren af bilen – blev desuden sigtet for at have overdraget sin bil til en person uden kørekort.
Foto: Pexels
Kilde: Østjyllands Politi/døgnrapport