X

25-årig mand anholdt: Satte ild i tog

25-årig mand anholdt: Satte ild i tog

En 25-årig mand er blevet anholdt og sigtet efter, at han den 7. december satte ild til en papirservietholder på et toilet på et regionaltog mellem Eskilstrup og Nykøbing Falster

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ifølge Lokal Avisen.

I forbindelse med branden opstod der røg i passagerområderne. Dog fik togpersonale hurtigt slukket ilden.

Efter denne episode er politiet kommet frem til en 25-årig mand, som mener at kunne sættes i forbindelse med både denne, men også andre sager der kan sammenlignes med ovenstående.

Fredag blev den 25-årige formodede brandstifter fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing F.

I den forbindelse blev han varetægtsfængslet frem til den 12. januar 2021.


Foto: Shutterstock

(OBS! Foto er blot til inspiration og har intet med hændelsen at gøre)

 

 

 

Kilde: Lokal Avisen

Denne hjemmeside bruger cookies.