X

25-årig mand fængslet efter vanvidskørsel

112

En 25-årig mand fra Kalundborg, er tirsdag blevet varetægtsfængslet i forbindelse med et grundlovsforhør i Retten i Holbæk i en sag om vanvidskørsel

Det fremgår i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi onsdag.

Hændelse
Den 25-årige mand var mandag formiddag involveret i en ulykke på Gørlev Landevej, hvor han ved en overhaling kørte ind i en modkørende bilist. Bilisten slap heldigt i forbindelse med det voldsomme sammenstød.

Den 25-årige blev mistænkt for at have kørt i påvirket tilstand i en stjålet bil.

Desuden havde han heller aldrig taget et kørekort, og var derudover frakendt førerretten i forbindelse med tidligere sager om narkokørsel.

Den 25-årige er fænglset frem til den 18. maj 2021.


Foto: Shutterstock

 

 

 

 

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi

Denne hjemmeside bruger cookies.