X

27-årig mand anholdt efter grovt overfald

27-årig mand anholdt efter grovt overfald

En 27-årig mand er blevet anholdt efter et grovt overfald på en parkeringsplads på Hammershusvej i Aarhus V.

Det fremgår i en pressemeddelelse fra Østjyllands Politi.

Torsdag aften blev to mænd på henholdsvis 22 og 24 år overfaldet med kniv og kom i den forbindelse alvorligt til skade.

Nu er en 27-årig mand blevet anholdt i sagen.

Politiet vurderer, at der er tale om et internt opgør blandt personer i den samme rockergruppering.

Denne hjemmeside bruger cookies.