X

27-årig spritbilist fik beslaglagt sin bil

LIVE

 Tirsdag eftermiddag blev en 27-årig mand anholdt efter spritkørsel, og endte med at få beslaglagt sin bil

Det fremgår i døgnrapporten fra Østjyllands Politi.

Tirsdag klokken 16:29 blev blev politiet kontaktet af en mand, der kørte bag ved en bilist, som han mistænkte fra kraftigt påvirket af alkohol, da han kørte yderst slingrende og meget usikkert.

Derfor blev en patruljevogn ledt fram til bilisten, hvor de på Århusvej syd for Grenaa formåede at holde den 27-årige bilist ind til siden.

Den 27-årige bilist blev bedt om at blæse i et alkometer, hvor promillen viste sig at være på over 2,0, som er langt over det tilladte på 0,5.

Derfor fik betjentene anholdt og sigtet den 27-årige for at have kørt i bil i påvirket tilstand, desuden var han også frakendt sit kørekort og blev af samme grund også sigtet for kørsel uden førerret.

Eftersom promillen lå i den høje ende blev den 27-åriges kørsel også vurderes til at være vanvidskørsel, og bilen som ellers tilhørte en 25-årig kvindelig bekendt blev derfor beslaglagt med henblik på konfiskation.

Desuden blev også den 25-årige kvinde sigtet i sagen – nemlig for at have overladt sin bil til en person uden et gyldigt kørekort, skriver politiet i døgnrapporten.


Foto: Shutterstock

 

 

 

 

Kilde: Østjyllands Politi

Denne hjemmeside bruger cookies.