37-årig mand amok: Overfaldt syv tilfældige med slag i ansigtet
Københavns Politi bekræfter at en 37-årig mand er sigtet for at have overfaldt syv tilfældige mennesker med slag i ansigtet i københavn.
Det oplyser anklagerne ved Københavns Politi på Twitter.
Den 37-årige mand overfaldt de syv på Bispebjerg S-togstation, på Kronborggade og Skyttegade på Nørrebro, på Christianshavns Torv, Langebrogade og Prinsessegade på Christianshavn samt på Københavns Hovedbanegård.
Det var ofrenes signalement af overfaldsmanden, der gjorde, at en patrulje kort efter midnat kunne anholde ham på Rådhuspladsen.
Følg dine nyheder dagligt på 112’s Facebook – her