En 37-årig mand er blevet idømt fængselstraf for at have smuglet i alt 600 kilo hash
Det oplyser politiets Nationale enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.
Den 37-årige mand har angiveligt indsmuglet hele 600 kilo hash fra Tyskland til Danmark.
”Den 37-årige har erkendt, at han i fire tilfælde i en periode fra oktober 2022 til februar 2023 har indsmuglet hash fra Tyskland til Danmark. Indsmuglingerne er i flere tilfælde sket i forening med andre personer, hvis sager behandles separat.” skriver politiet i pressemeddelelsen.
Derfor er manden nu blevet idømt tre års fængsel.