X

39-årig motorcyklist på flugt fik 10 sigtelser

LIVE

Natten til onsdag forsøgte en 39-årig motorcyklist at flygte fra politiet, men endte i stedet med 10 sigtelser i bagagen

Det fremgår i døgnrapporten fra Østjyllands Politi.

En patrulje spottede natten til onsdag klokken 02:50 en motorcykel på Kastbjergvej i Glesborg. Denne ville politiet gerne undersøge nærmere og derfor gav tegn til at motorcyklisten skulle standse. Men i stedet for at stoppe op, satte han i stedet farten op, og forsøgte at flygte fra politiet.

”Efter en længere eftersættelse, hvor føreren af motorcyklen undervejs blev noteret for syv gange manglende tegngivning, væltede motorcyklen på en grusvej ved Rødeled Vej i Grenaa, og betjentene løb ud af patruljebilen og fik anholdt føreren.” skriver politiet i døgnrapporten.

Desuden viste det sig, at den 39-årige mand intet kørekort havde til motorcyklen samt var han påvirket af euforiserende stoffer. Desuden var han i besiddelse af en kniv.

Derfor blev han anholdt og sigtet for følgende:

  • Narkokørsel
  • Kørsel uden førerret
  • Overtrædelse af knivloven
  • 7 x manglende tegngivning

Foto: Shutterstock

 

 

 

 

Kilde: Østjyllands Politi

Denne hjemmeside bruger cookies.