En 39-årig mand flygtede søndag omkring middag fra et færdselsuheld på Flyvervej i Randers NØ.
Det fremgår i døgnrapporten fra Østjyllands Politi.
Uheldet fandt sted klokken 12:53 søndag.
Hændelse
”En 39-årig mandlig bilist kom kørende ad Flyvervej, da han skulle passere et bump, hvor kun én bil kunne passere ad gangen. En 18-årige mandlig bilist kom kørende fra modsatte side og trak over i højre siden af vejen for at give plads til, at den 39-årige kunne passere. ” skriver politiet i døgnrapporten.
Dog havde den 39-årige bilist direkte kurs mod den 18-årige, som han da også kørte direkte ind i, hvorefter han valgte at accelerere og køre fra stedet uden at tilkendegive sig.
Efterfølgende den den 18-årige tilset i en ambulance, men kom ikke alvorligt til skade i forbindelse med ulykken.
Heldigvis havde et vidne nået at notere sig nummerpladen af den bil der flygtede fra stedet, og derfor var det muligt for politiet hurtigt at finde frem til ejeren af bilen. På en adresse i Randers NV, holdt der også en bil med skader på fronten, men ejeren var ikke umiddelbart ivrig efter at få åbnet op for politiet på adressen.
Med lidt tålmodighed fra betjentenes side, lykkedes det til sidst at få kontakt til den 39-årige mand, hvor de her kunne konstatere at han var ‘tydeligt påvirket af spiritus.’
Den 39-årige blev derfor anholdt og sigtet for at have kørt spirituskørsel, for at have flygtet fra et færdselsuheld, for ikke at have tegnet forsikring på sin bil samt for at overtræde færdselsloven.
Foto: Shutterstock
Kilde: Østjyllands Politi