X

44-årig kvinde sigtet tre gange på én dag

44-årig kvinde sigtet tre gange på én dag

En 44-årig kvinde blev hele tre gange stoppet op og sigtet af politiet i løbet af torsdagen i Slagelse

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Politiet fik anmeldelsen om kvinden klokken 15:25 torsdag.

Meldingen lød, at kvinden råbte og slog ud efter forbipasserende på  Schweizerpladsen i Slagelse – her blev hun sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og hjulpet til banegården for at tage et tog.

Dog blev kvinden også stoppet af politiet en 2. gang – klokken 19:38 – her var hun tilbage igen, hvor hun blev set på en restaurant, og var højtråbende og generende overfor de andre gæster på stedet – her blev hun sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Omkring en time senere blev kvinden igen mødt af politiet – på Fisketorvet denne gang – her begyndte hun at smadre flasker på gaden – derfor blev den 44-årige kvinde for tredje gang den dag sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Ifølge politiet oplysninger virkede kvinden meget ude af balance, og de kørte hende derfor til behandling på sygehuset.

Følg dine nyheder dagligt på 112’s facebook – her

Denne hjemmeside bruger cookies.