X

52-årig idømt fængsel: Voldtog mindreårig pige

52-årig idømt fængsel: Voldtog mindreårig pige

En 52-årig mand er blevet idømt 7 års fængsel for blandt andet at have voldtaget og blufærdighedskrænket en pige født i 2009

Det oplyser sydsjællands- og Lolland Falsters politi.

Onsdag blev den 52-årige mand idømt fængsel for adskillige forhold om voldtægt og blufærdighedskrænkelse mod pigen.

De mange overgreb fandt sted i perioden fra marts 2020 og frem til maj 2022.

Den 52-årige er en bekendt af familien, og udsatte pigen for fuldbyrdet voldtægt, voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, samt grov blufærdighedskrænkelse.

Desuden er den dømte blevet idømt bolig- og besøgsforbud, som betyder at han ikke må dele bolig med personer under 18 år, og heller ikke må besøge eller modtage besøg fra personer under 18 år – medmindre der er en voksen med til stede.

Den 52-årige ankede dommen til frifindelse og er fortsat varetægtsfængslet.

Følg dine nyheder dagligt på 112’s Facebook – her

Denne hjemmeside bruger cookies.