Tirsdag er en 55-årig mand blevet kendt skyldig ved Retten i Odense, efter at have blufærdighedskrænket sin nu tidligere hustru og sin steddatter
Det oplyser Fyns Politi.
”Krænkelserne bestod i, at den nu dømte mand filmede mor og datter i hjemmets badeværelse samt at han filmede datteren på hendes værelse – i begge tilfælde, mens de to enten var nøgne eller delvist afklædte.” skriver Fyns Politi.
Dog var dette ikke det eneste den 55-årige blev kendt skyldig i, for eftersom der lå billeder af steddatteren på hans mobil, blev han også fundet skyldig i at have børnepornografiske billeder på sin mobiltelefon.
Derfor blev den 55-årige mand idømt 60 dages betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste.
Desuden bad manden om betænkningstid, med henblik på, om han vil anke sin dom.
Foto: Shutterstock
Kilde: Fyns Politi.