En 70-årig kvinde fra Knebel er tirsdag blevet sigtet, for at have truet sin nabo med hammer
Det fremgår i døgnrapporten fra Østjyllands Politi.
Episoden fandt sted tirsdag aften ved 20:00 tiden.
Hændelse
En 61-årig mand ringede 112, efter at hans kvindelige nabo på 70 år, kom og bankede ret voldsomt på hans hoveddør, og da han åbnede, stod hun med en hammer i den ene hånd.
”Et vinduesglas i døren var knust, og der var flere mærker i døren,” skriver Østjyllands Politi.
Herefter skulle den 70-årige kvinde have slået ud efter ham med hammeren – heldigvis blev han ikke ramt, og nåede at få lukket sin dør og ringe efter politiet.
Så snart en patrulje kom til området, fandt de den 70-årige kvinde i sin lejelighed, som var yderst aggressiv over for betjentene, og begyndte at råbe og spytte efter dem, hvor hun derefter sprøjtede glasrens direkte i ansigtet på den ene politimand.
Derfor blev den 70-årige kvinde anholdt og sigtet for vold mod politiet, samt sigtet for hærværk og forsøg på grov vold ved at have slået ud efter sin 61-årige nabo.
Foto: Pexels
(OBS! Foto er blot til inspiration og har intet med hændelsen at gøre)
Kilde: Østjyllands Politi