X

71-årig kvinde standset med tårnhøj promille – fik bilen beslaglagt

- fik bilen beslaglagt

Søndag eftermiddag blev en 71-årig kvinde standset af politiet med en promille på over 2,0 i byen Ulstrup

Det fremgår i døgnrapporten fra Østjyllands Politi.

Det var en opmærksom bilist der søndag klokken 13:31 valgte at oplyse politiet om at han kørte bag ved en bilist der slingrede og kørte usikkert igennem Ulstrup.

Patruljen blev guidet hen til bilisten, og kunne konstatere at der var tale om en 71-årig kvinde, der sad bag rattet.

Kvinden blev bedt om at blæse i alkometeret – promillen var over 2,0.

Den 71-årige kvinde blev derfor straks anholdt og sigtet for spritkørsel.

Og da promillen i dette tilfælde er så høj, betragtes det som vanvidskørsel, og derfor blev bilen også beslaglagt med henblik på at den skal konfiskeres.

Efterfølgende blev kvinden taget med til udtagning af en blodprøve, som derved skal fastslå det præcise promille.

Følg dine nyheder dagligt på 112’s Facebook – her

 

Denne hjemmeside bruger cookies.