Mandag blev en 84-årig kvinde i Hørsholm udsat for tricktyveri, og fik stjålet sin taske, der stod på forsædet af hendes bil
Det fremgår i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.
Tricktyveriet skete omkring kl 13:00, mandag, og blev anmeldt til politiet klokken 14:23.
” Kvinden var ved at sætte sig ind i bilen, da en kvinde henvendte sig til hende og spurgte efter taxa-holdepladsen. Da den 84-årige efterfølgende satte sig ind i sin bil, så hun, at en mand smed hendes taske fra sig, og ved nærmere eftersyn manglede der et kreditkort samt nogle kontanter.” skriver politiet i døgnrapporten.
Signalement af de to tricktyve:
A:
- kvinde
- østeuropæisk af udseende
- 30-35 år
- 165 cm høj
- almindelig af bygning
- brunt mellemlangt hår
- brune øjne
- talte et fremmed sprog
- var iført beige/brunt tøj
B:
- mand
- 35 år
- 180-185 cm høj
- almindelig af bygning
- talte dansk med accent
- var iført en blå hue eller kasket.
Ved du noget kan du kontakte politiet på telefonnummer 114.
Foto: Shutterstock
Kilde: Nordsjællands Politi