Fødevareminister Rasmus Prehn har netop fremlagt tre modeller for opgravningen af aflivede mink i massegrave ved Holstebro og Viborg
Det skriver Tv 2.
Det er nemlig blevet afgjort, at et politisk flertal er blevet enige om, at man skal opgrave de aflivede mink, som er begravet i massegrave i områder ved Holstebro og Viborg.
Her nedenfor er en oversigt over de tre muligheder der er for at få gravet de tonsvis af døde mink op, som efterfølgende har vist sig, at kunne komme til at tage op mod et år at få fjernet fra områderne.
Model 1: Forbrænding som klinisk risikoaffald
I den første model, Fødevarestyrelsen lægger op til, bliver minkene gravet op og kørt direkte til forbrænding. Ulempen her er ifølge Rasmus Prehn, at man i så fald vil skulle transportere risikofarlig affald med smittede mink. Fordelen er, at det er den hurtigste model. Den tager omkring tre en halv måned.
Model 2: Mellemdeponering
I model 2 graver man minkene op straks og deponerer dem så i gylletanke til de ikke længere udgør en smitterisiko. Derefter kører man dem til forbrænding. Med den model vil det tage omkring seks måneder.
Model 3: Afbrænding som erhvervsaffald
I den sidste model lader man minkene ligge i jorden til de ikke længere udgør en smitterisiko, hvorefter man graver dem op og kører dem til afbrænding. Også denne model vil tage seks måneder at eksekvere.
Model/Kilde: Tv 2.
Foto: Shutterstock
Kilde: Tv 2.