28-årig mand sigtet for angreb på Hammershusvej i Aarhus
En 28-årig mand, mistænkt for drabsforsøg på to mænd på Hammershusvej i Aarhus i november sidste år, vil torsdag blive fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Aarhus.
Dette oplyser Østjyllands Politi på X.
Den 28-årige, der var efterlyst internationalt, blev anholdt i Prag af de tjekkiske myndigheder. Tre andre mistænkte medgerningsmænd er allerede varetægtsfængslet i forbindelse med sagen.