Bekræftet: Mand død i brand
Syd- og Sønderjyllands Politi bekræfter at en mand er omkommet i en brand på et plejehjem i Haderslev.
Det skiver politiet i en fælles pressemeddelelse på Twitter.
Mandens pårørende er blevet bekendt med dødsbranden.
– Branden kan skyldes rygning. Dette skal fastslås ved nærmere undersøgelser, skriver politiet.
Onsdag aften blev plejehjemmet evakueret
Det skyldes at politiet og brandvæsnet så der var en ‘kraftig rødudvikling’ ved ankomsten.
Brandvæsenet fik slukket branden, og de fik ventileret et gangområde, hvor en masse røg var samlet, fortalte vagtchef Ole Aamann.