X

Beruset kvinde nægtede at oplyse sit navn til politiet

Beruset kvinde nægtede at oplyse sit navn til politiet

Mandag aften lavede en ung beruset kvinde så meget uro på McDonald’s på Østerå i Aalborg at politiet blev tilkaldt

Det fremgår i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi.

Klokken 19:40 mandag aften blev en patrulje tilkaldt til fastfood-restauranten, eftersom den unge kvinde var uønsket på stedet grundet for meget uro.

Personalet havde allerede forsøgt – men uden held – at få hende til at forlade stedet.

”Kvinden blev i første omgang vist ud af restauranten og blev bedt om at oplyse sit navn til patruljen. Dette nægtede hun og det endte med, at hun blev anholdt og bragt til stationen.” skriver politiet i døgnrapporten.

Derfor kan den unge kvinde se frem til at modtage en bøde for ikke at oplyse sit navn og fødselsdato til politiet – ”Det har man pligt til jf. retsplejelovens bestemmelser.” lyder det fra politiet.


Foto: Shutterstock

 

 

 

 

Kilde: Nordjyllands Politi

 

Denne hjemmeside bruger cookies.