En politimand er onsdag blevet anholdt på sin arbejdsplads for at have medvirket til rufferi i en sag om bordeldrift i Københavnsområdet på i alt fire adresser
Det skriver Ekstra Bladet.
Betjenten vil torsdag eftermiddag blive fremstillet i grundlovsforhør i Københavns dommervagt, hvor politiet kræver ham varetægtsfængslet af hensyn til efterforskningen i sagen.
Retsmødet vil blive med lukkede døre.
Desuden er en 33-årig forretningsmand også blevet sigtet i sagen, og skal derfor samtidigt fremstilles i sagen. Dette sker fordi han i samarbejde med politimanden skulle have drevet de omhandlende bodeller.
Rufferiet skulle være foregået i en periode på omkring halvandet år fra juli 2019 og frem til januar 2020.
Her skulle de have udlejet lokaler på fire adresser i henholdsvis København og Hvidovre.
Desuden skulle de sigtede i sagen også have stået for de prostitueredes annoncer på blandt andet ‘escortguiden.dk’. Det oplyser Ekstra Bladet.
De to mænd skulle i denne forbindelse have opnået en større, men på nuværende tidspunkt ukendt fortjeneste.
Den Uafhængige Politiklagemyndighed er ikke inde over efterforskningen i sagen. Dette sker fordi rufferiet skulle være sket i politimandens fritid, og derfor ikke haft noget at gøre med hans tjeneste ved politiet.
Hvordan de sigtede forholder sig til denne sag, er på nuværende tidspunkt ukendt.
Foto: Shutterstock
Kilde: Ekstra Bladet