Østjyllands Politi jagtede indbrudstyve gennem mark og sø. Mændene undslap til fods trods hundepatrulje
Det oplyser Østjyllands Politi i sin døgnrapport.
I nat forsøgte to mænd at stikke af fra politiet efter at have begået et indbrud i Skødstrup. Østjyllands Politi indledte en biljagt, hvor de to mænd kørte ind over en mark og endte med at styrte bilen ned i en lille sø.
Efter det våde eventyr flygtede de til fods og undslap, selvom politiet hurtigt sendte en hundepatrulje afsted.
Politiet leder stadig efter de to indbrudstyve, så sagen kan blive opklaret.
Følg dine nyheder dagligt på 112’s facebook – her