X

Bombetrussel mod rådhus

Bombetrussel mod rådhus

Der har torsdag morgen været en bombetrussel mod Helsingør Rådhus

Nordsjællands Politi bekræfter over for B.T. at der torsdag morgen har været en bombetrussel mod Helsingør  Rådhus.
Anmeldelsen kom kl. 9.23, hvorefter den kommunale bygning på Birkedalsvej blev lukket ned i en periode.

Bygningen er efterfølgende blevet undersøgt af blandt andet sprængstofhunde, men der er ikke blevet fundet noget, der kunne understøtte truslen.

Dog er det lykkedes politiet at finde frem til en mulig mistænkt i sagen.

“Vi har anholdt en person, som vi formoder er afsender af bombetruslen, der blev modtaget telefonisk,« siger pressevagten ved Nordsjællands Politi til B.T.

Rådhuset i Helsingør blev åbnet igen ved 11-tiden.


Foto: Shutterstock

 

 

 

Kilde: B.T.

Denne hjemmeside bruger cookies.