Beredskab Vendt Tilbage Til Brandstedet Ved Børsen
Hovedstadens Beredskab har siden klokken 01 natten til tirsdag haft fast mandskab på brandstedet ved Børsen. Dette skyldes ifølge operationschef Kristian Levy, at der er flere små gløder, som er blusset op — blandt andet i en træbjælke, der hænger sammen med den del af bygningen, som beredskabet kæmper med at bevare. Det skriver nyhedsbureauet Ritzau.