Resturationsbranchen tvangslukkes i de syv nordjyske kommuner, der er hårdt ramt af coronasmittede mink
Det fortæller Per Bach Laursen, der er borgmester i Vesthimmerlands Kommune.
Og oplyser, at man har valgt at tvangslukke restauranter, caféer og barer – Takeaway vil dog stadig være en mulighed.
Tvangslukningen vil gælde fra fredag, oplyser borgmesteren.
De berørte kommuner er:
- Frederikshavn
- Hjørring
- Jammerbugt
- Brønderslev
- Læsø
- Vesthimmerland
- Thisted
Det nye tiltag om tvangslukningen af resturationsbranchen er blot ét ud af flere tiltag som regeringen har i ærmet og vil blive fremlagt senere torsdag.
Derduover vil man lukke grænserne ned mellem de syv kommuner – hvilket også vil gælde fra fredag.
Man vil desuden sørge for, at kunne teste mere i de pågældende kommuner, og råder alle borgere i de berørte kommuner til at lade sig teste.
Grunden til de lidt tunge tiltag, sker i frygten for, at Nordjylland vil blive et arnested for en global ny epidemi.
Foto: Arkiv
Kilde: Nordjyske, TV 2 Nord, B.T.