BREAKING: Ung kvinde forsvundet – Politiet beder om hjælp
Syd- og Sønderjyllands Politi beder lige nu offentligheden om hjælp, til at finde den forsvundet kvinde ved navn Sonja.
Den 22-årige kvinde gik tirsdag aften fra Finsensgade i Esbjerg.
Hun har ikke været set siden.
»Vi er bekymrede for hende,« siger vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Henrik Sønderskov og tilføjer:
»Det er af helbredsmæssige grunde.«
Sonja forlod adressen på Finsensgade på gåben, så politiet har en klar formodning om, at hun stadig befinder sig i Esbjerg.
»Vi har ledt efter hende i den offentlige transport og har haft patruljer på gader og stræder natten igennem,« siger Henrik Sønderskov.
Desværre uden held.
Den savnede kvinde beskrives som værende 155 centimeter høj og kraftig af bygning.
Hun har langt, blond hår.
Derudover var hun iført en mørkeblå jakke og hvide sko.
Hvis du ser hende, eller hvis du ved, hvor hun kan være, beder politiet om, at du ringer på telefonnummer 1-1-4.