En buschauffør fra Sønderborg mener, at passagerne skal blive meget bedre til at passe på hinanden under Danmarks corona-krise.
I hvert fald i Sønderborg mener buschaufføren Hans Jørgensen, at der er et generelt problem.
Smitten er stigende i Sønderborg Kommune, hvilket blandt andet har fået buschaufføren til tasterne, med en lille opsang til alle passagerne, der hver dag benytter sig af den offentlige transport.
For det første minder han aller borgerne om, at huske på Sundhedsmyndighedernes anbefalinger
”Klump ikke sammen foran døren til bussen, I skal nok komme med”, lyder det blandt andet.
”Nu vil mange tænke, at det må være de unge og små børn, der ikke kan finde ud af disse åbenlyse logiske ting. Men nej, de unge er faktisk bedst til at overholde de ting,” lyder det videre.
Desuden minder han alle brugerne om, at det er vigtigt, at dem der skal ind i bussen, venter med at gå ind, før alle der skal ud, er kommet ud.
Det skriver Jydske Vestkysten.
Hans Jørgensen opfordrer også til, at man bliver siddende på den samme plads under hele turen, husker at bruge mundbind, undgår at bruge kontanter til betaling, samt ikke smider de brugte mundbind ud i bussens skraldespande.
”Den er uden låg og sidder ved døren, og alle skal forbi de mundbind, hvor der er ekstra chance for smitte,” fortæller han.
Opslaget, som han har valgt at dele på Facebook, oplyser han blot er skrevet, for at vi på den bedst mulige måde kan passe på hinanden under disse lidt kedelige omstændigheder.
”Vi er alle sammen med til at gøre det bedste, vi kan for at undgå at blive smittet og ikke mindst smitte andre. På forhånd tak. Hilsen buschaufføren”.
Hvad er din generelle vurdering af opførslen i den kollektive trafik, med de forholdsregler der er opstillet i forbindelse med coronavirus i Danmark?
Foto: Shutterstock
Kilde: Jydske Vestkysten