X

Coronavirus: Politi lukker fest i MC-klub – 24 sigtede

Coronavirus: Politi lukker fest i MC-klub - 24 sigtede

Selvom der i forbindelse med corona-restriktionerne i hele landet er lukket ned for alle festlige lejligheder, og maks må samles 10 personer, er der fortsat folk der trodser disse restriktioner og fortsat vælger at feste – også i større forsamlinger

Det skriver Ekstra Bladet.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyste lørdag aften, at de netop havde lukket en fest ned, med alt for mange deltagende gæster.

24 deltagene til en fest i en MC-klub i byen Ejstrupholm beliggende tæt ved Brande blev alle sigtet for at have overtrådt corona-restriktionerne i forbindelse med forsamlingsforbuddet, hvor man maks må befinde sig 10 personer samlet.

Deltagerne til festen var i alderen 20-55 år.

”De erkender alle, at de har været på stedet, men de mener, at det var en privat fest. Det kan det dog på ingen måder være, når det er i et klublokale,” fortæller vagtchefen Simon Skelkjær fra Midt- og Vestjyllands Politi til Ritzau ifølge Ekstra Bladet.

Sigtelsen af de 24 deltagende til festen foregik i ro og orden – og alle 24 gæster kan nu se frem til en bøde hver på 2.500 kroner.

Dog er der en enkelt deltager ved festen, som står til en bøde på 10.000 kroner, da han sigtes for at have været arrangør for den festlige lejlighed.


Foto: Shutterstock

 

 

 

 

Kilde: MV-Jyllands Politi/Twitter, Ekstra Bladet

 

Denne hjemmeside bruger cookies.