Her er en opdatering på pressemødet som var igang klokken 15:00 lørdag.
Jo længere ind i pressemødet man kom, kunne man godt mærke at dette var en opsang til de unge mennesker ude i nattelavet.
Rigspolitichef Thorkild Fogde starter med at fortælle:
”Vi er bekymret for udviklingen på landsplan i almindelighed. Og i København”
Og fortsætter:
”Vi er nødt til at være på forkant. Vi kan ikke vente med at reagere, ellers kan det vise sig at være for sent.”
Derudover opfordrer politiet på det kraftigste til at man tager det alvorligt, at man skal holde afstand, og især i nattelivet ser politiet lige nu et stort problem.
Politidirektør Anne Tønnes oplyser at der er rigtig mange mennesker, især unge i nattelivet, hvilket er yderst bekymrende.
”Vi ser for mange håndtryk, for mange krammere, for mange grupper, for meget tæthed og for lidt ansvarlighed,” fortæller Thorkild Fogde.
Derudover oplyses der at man har et fælles ansvar for at holde smitten nede, hvis vi skal kunne se en ende på den voldsomme stigning af antal mittede der lige nu kun bliver værre og værre for hver dag der går lige pt.
Thorkild Fogde vil heller ikke afvise, at der kan komme nye restriktioner, blandt andet nævner han at mundbind kan blive en del af nattelivet, samt opholdsteder og åbningstider kan blive nye tiltag.
Ovenstående er ikke noget politiet ønsker skal ske, men oplyser at dette kan blive en nødvendighed, hvis ikke man begynder at tage tiltagene alvorligt, og sørger for at holde afstand.
Foto: Shutterstock