11. februar 2025
Danske kvinder får børn senere end nogensinde før
Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende når ny rekord
En ny opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at danske kvinder i stigende grad venter længere med at få deres første barn. I 2024 var gennemsnitsalderen for førstegangsfødende 30,3 år, hvilket er en stigning på 0,3 år sammenlignet med året før.
Det er den højeste gennemsnitsalder nogensinde registreret i Danmark, og man skal helt tilbage til 1991 for at finde en tilsvarende stor stigning i alderen for førstegangsfødende.
Dette belyser TV 2 Østjylland.
Hvorfor stiger alderen?
Udviklingen skyldes flere faktorer, herunder uddannelse, karrierefokus og økonomisk stabilitet. Mange kvinder vælger at færdiggøre en længere uddannelse og etablere sig på arbejdsmarkedet, før de får børn. Samtidig har forbedrede fertilitetsbehandlinger givet flere mulighed for at få børn senere i livet.
Hvad betyder det for samfundet?
Den stigende alder for førstegangsfødende kan have konsekvenser for både fødselsrater og sundhedssystemet. Forskning viser, at fertiliteten falder med alderen, hvilket kan øge behovet for medicinsk assistance under graviditet. Samtidig kan det påvirke samfundets demografi, da en højere gennemsnitsalder kan betyde færre børn pr. kvinde.
Udviklingen er en fortsættelse af en længerevarende tendens, og det bliver interessant at følge, om alderen for førstegangsfødende vil fortsætte med at stige i de kommende år.
Kilde: Danmarks Statistik
