Diabetespatienter overser vigtig kræftscreening – risikoen er markant forhøjet
Et nyt studie afslører en bekymrende tendens blandt diabetespatienter. Kun halvdelen af personer med type 2-diabetes deltager i tarmkræftscreening, selvom de har en markant højere risiko for at udvikle sygdommen sammenlignet med personer uden diabetes. Dette kan få alvorlige konsekvenser for deres sundhed, advarer eksperter.
Ifølge forsker Tinne Laurberg fra Steno Diabetes Center Aarhus er deltagelsesprocenten blandt diabetespatienter næsten 10 procent lavere end hos den øvrige befolkning. Hun peger på manglende information som en mulig årsag. Mange diabetespatienter ved ikke, at deres risiko for at udvikle tarmkræft er 20 procent højere end for personer uden diabetes.
“Når jeg præsenterer mine forskningsresultater, bliver sundhedspersonale ofte overraskede over denne øgede risiko. Det viser, at der er et stort vidensgab både blandt sundhedsprofessionelle og patienter,” siger Tinne Laurberg, der er speciallæge i patologi.
Laurberg mener, at diabetespatienter især bør informeres om risikoen i almen praksis, da 95 procent af dem går regelmæssigt til kontrol hos deres praktiserende læge. Hun opfordrer derfor læger til aktivt at nævne kræftrisikoen og det nationale tarmkræftscreeningsprogram i konsultationerne.
Læger fastholder: Ikke vores ansvar
På trods af Laurbergs opfordring, mener Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) ikke, at det er de praktiserende lægers opgave at informere diabetespatienter om screeningsprogrammet. Professor i almen medicin John Brodersen udtaler, at screeningen bør ske i et neutralt rum, hvor patienterne selv træffer beslutningen om deltagelse.
“Screeningen er frivillig, og det er ikke min opgave som praktiserende læge at sætte dagsordenen for patienter. Jeg skal lytte til deres behov og bekymringer under konsultationen,” forklarer Brodersen og tilføjer, at der allerede er mange emner, som patienterne ønsker at diskutere ved årssamtalerne.
Brodersen påpeger desuden, at det er Sundhedsstyrelsen, der har ansvaret for at informere befolkningen om screeningsprogrammerne, og at deres informationsmateriale i dag er målrettet den generelle befolkning mellem 50 og 74 år. Han mener derfor, at det er op til Sundhedsstyrelsen at overveje, om der skal udarbejdes særligt materiale til personer med diabetes.
Sundhedsstyrelsen tager studiet til efterretning
Sundhedsstyrelsen har bemærket de nye forskningsresultater og finder dem interessante. Styrelsen understreger, at det nuværende informationsmateriale om kræftscreening er befolkningsrettet og forsøger at give en generel og letforståelig oversigt over fordelene og ulemperne ved screeningen.
“Vi har endnu ikke forholdt os til studiet om den øgede risiko for tarmkræft blandt diabetespatienter, men vi vil se nærmere på resultaterne,” lyder det fra styrelsen.
Dette glæder Tinne Laurberg, som ser det som et vigtigt skridt i retning af at sikre, at diabetespatienter får den nødvendige information om deres øgede kræftrisiko.
“Det er afgørende, at både patienter og sundhedsprofessionelle bliver bevidste om den forhøjede risiko, så flere diabetespatienter tager imod tilbuddet om kræftscreening,” afslutter Laurberg.
Med et stigende antal diabetespatienter i Danmark er det nu vigtigere end nogensinde at sikre, at denne gruppe ikke overser deres muligheder for tidlig kræftpåvisning. Tidlig opdagelse af tarmkræft kan gøre en stor forskel for behandlingsmulighederne, og det kan potentielt redde liv, hvis flere patienter vælger at deltage i screening.