X

DØMT: Voldtog sin hustru mens sønnen var til stede

DØMT: Voldtog sin hustru mens sønnen var til stede

DØMT: Voldtog sin hustru mens sønnen var til stede

Retten ved Næstved har idømt en 39-årig mand fem et halvt års fængsel for over en længere periode flere gange at have voldtaget sin daværende kone.

Det oplyser Retten på deres hjemmeside.

Ifølge dommen, er den 39-årig mand dømt for seks voldtægter, hvoraf to af dem var af andet seksuelt forhold end samleje. Han er desuden dømt for vold, trusler og forsætlig fareforvoldelse.

Den dømte mand har i perioden fra december 2020 til oktober 2022.

Retten har lagt vægt på at fem af voldtægterne er blevet begået ved anvendelse af fysisk magt, mens en voldtægt blev begået uden samtykke.

I et af tilfældene skal den 39-årige have sagt, at “hun burde betragte det som en ære” eller lignende.

I anklageskriftet står der beskrevet hvordan den dømte mand ad flere omgange har spyttet sin daværende kone i ansigtet, og at han har sagt “jeg smadrer alle vinduerne i aften, og så slår jeg dig ihjel” eller lignende efter med deres søn på bagsædet at være kørt hen til kvindens adresse.

Den 39-årige var desuden tiltalt for over en periode på over to år at have udsat sin daværende kone for psykisk vold, men det blev han frifundet for.

Nævningetinget i Retten i Næstved har i sin behandling af sagen fundet det skærpende, at tre af voldtægterne var foregået, mens mandens og kvindens søn, der nu er syv år, var til stede.

Den dømte mand valgte at anke dommen på stedet.

 

Denne hjemmeside bruger cookies.