X

Drama: Ung mand stukket med kniv i nakken i nat

Ung mand

Natten til lørdag er en ung mand under 18 år blevet stukket med en kniv i nakken i en lejlighed på Nørrebro.

Det oplyser central efterforskningsleder hos Københavns Politi Chenette Westergaard.

Københavns Politi fik anmeldelsen klokken 02:25 natten til lørdag.

Den mistænkte som også er under 18 år er blevet anholdt i sagen. Anholdelsen fandt sted, da politiet ankom til lejligheden som er beliggende på Lundstoftegade på Nørrebro.

De to unge mænd formodes at kende hinanden i forvejen.

Det skriver  Tv 2.

I forbindelse med efterforskningen i sagen, vil politiet gerne i kontakt med vidner som eventuelt ved noget om hændelsen.

Københavns Politi ønsker på nuværende tidspunkt ikke at udtale sig yderligere.

Har du oplysninger der kan være relevante, bedes du kontakte Københavns Politi på telefonnummer 114.


Foto: Shutterstock

 

 

 

 

 

Kilde: Tv 2

Denne hjemmeside bruger cookies.