X

Droneforbud indføres i hele landet næste uge

Droneforbud indføres i hele landet næste uge

Droneforbud i hele Danmark: Luftrummet lukkes under europæiske topmøder
Transportministeriet advarer mod civile droneflyvninger – straf kan give op til to års fængsel

Fra mandag til fredag i næste uge bliver luftrummet over hele Danmark lukket for civile droner. Det sker som en sikkerhedsforanstaltning i forbindelse med to store europæiske topmøder i København, hvor stats- og regeringschefer fra hele Europa deltager.

Det oplyser transportminister Thomas Danielsen (V) til TV 2.

Ifølge Transportministeriet kan overtrædelse af forbuddet straffes med bøde eller fængsel i op til to år. Forbuddet gælder dog ikke for militære droner, politiets og beredskabets operationer eller for sundhedsrelaterede droneflyvninger. I særlige tilfælde kan kommercielle aktører søge dispensation hos Trafikstyrelsen, hvis der er tale om uopsættelige samfundsvigtige opgaver.

Dansk Industri: Forbuddet bør ikke vare længere end en uge
Dansk Industri støtter beslutningen om et midlertidigt forbud, men advarer mod at lade det trække ud.

– Situationen viser, at der er behov for klare rammer for erhvervslivets brug af droner, for de er allerede en vigtig del af Danmarks infrastruktur – både privat og offentligt, siger Hakon Iversen, branchedirektør i Dansk Industri Transport, i en skriftlig udtalelse.

Han understreger, at et længerevarende forbud vil ramme både virksomheder og borgere, der følger reglerne.

Kilde: TV 2 og Transportministeriet

 

Denne hjemmeside bruger cookies.