I forbindelse med demonstrationen lørdag aften, som ‘Men in Black’ stod bag, blev en dukke brændt af som lignede vores statsminister Mette Frederiksen – nu er tre anholdt, men bagmanden er fortsat på fri fod
Søndag kunne Københavns Politi anholde tre personer i forbindelse med afbrændingen af dukken.
De tre anholdte er mænd på henholdsvis 30, 32 og 34 år.
Den 30 og 34-årige nægter sig begge skyldige i sagen.
Politiet mener, at en fjerde involveret person kan være på fri fod.
Det oplyser anklager Søren Harbo til Ritzau ifølge Tv 2.
Blandt andet stod der ”Hun må og skal aflives” på et skilt, som var hængt op på dukken der skulle forestille at ligne Mette Frederiksen.
Politiet skriver i en pressemeddelse, at efterforskningen er sket i et tæt samarbejde med PET.
I pressemeddelelsen oplyses det også, at efterforskningen vil fortsætte, og at politiet ikke kan udelukke at der vil komme flere anholdelser i sagen.
Kilde: Tv 2.