Onsdag blev en ekspedient hos et supermarked i Ringsted sigtet for, at overtræde corona-restriktionen om at bære mundbind/visir i offentligt rum indendørs
Midt- og Vestsjællands Politi havde fået en anmeldelse om forholdene i supermarkedet, og valgte derfor at tage ind og se de nærmere omstændigheder.
Ekspedienten befandt sig nemlig i butikkens kundeområde, hvor han hverken bar visir eller mundbind.
Det fremgår i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Derfor kan manden nu se frem til at modtage en bøde fra politiet.
Foto: Pexels
Kilde: Ekstra Bladet