En pige fra 10. klasse på Nymarkskolen i Svendborg er testet positiv for smitte med coronavirus, og derfor sendes hele 110 elever hjem til online undervisning
Det skriver Fyens.
Birgit Villebro, der er skoleleder på Nymarkskolen fortæller, at den smittede har været i skole både fredag og mandag:
”Det er gået lidt for stærkt, og derfor har vi af forsigtighedsprincip valgt at sætte alle elever fra pigens klasse, samt pigens valgfagshold, i selvisolation,”
Og tilføjer, at det drejer sig om knap 30 elever:
”Derudover har vi valgt at tilbyde virtuel undervisning for samtlige 110 elever i 10. klassecenteret, da det alligevel falder sammen med terminsprøverne, torsdag og fredag,”
Skolen har været i kontakt med sundhedsmyndighederne, hvor anbefalingen lød at alle eleverne skal testes to gange med mellemrum, men at de efter den første negative test igen må vende tilbage til almindelig undervisning på skolen.
Foto: Arkiv
Kilde: Fyens.