Statsminister Mette Frederiksen præsenterede flere nye restriktioner torsdag aften, der vil omfatte en større nedlukning af 7 kommuner i Nordjylland
Som følge af den muterende smitte mink bære rundt på, og nu har spredt sig til mennesker, er der blevet lavet nye og strammere restriktioner i 7 nordjyske kommuner.
Det kan være svært, at danne et reelt overblik over hvilke restriktioner der gælder hvornår, da der er en del at holde styr på i forbindelse med nedlukningen af de 7 nordjyske kommuner.
Bor du i enten Jammerbugt, Vesthimmerland, Frederikshavn, Hjørring, Thisted, Brønderslev eller på Læsø kommer de nye tiltag til at gælde fra torsdag aften, lørdag og mandag i næste uge.
Tiltag der gælder fra torsdag aften:
- En kraftig opfordring til at blive i egen kommune. Man skal kun krydse kommunegrænser, hvis man har kritiske arbejdsfunktioner.
- Undgå rejser ind i de syv kommuner.
- Arbejd hjemmefra hvis muligt
Tiltag der gælder fra lørdag den 7. november:
- Serveringsteder så som: Restauranter, barer, værtshuse, caféer må ikke servere til indtagelse på stedet, men må gerne have take away som mulighed.
Tiltag der gælder fra mandag den 9. november:
- Al offentlig transport lukkes ned – det vil sige: bus, tog og færge ind og ud af de berørte kommuner, samt på tværs af kommunerne.
- Studerende på videregående uddannelser skal modtage fjernundervisning og eksamen skal foregå uden fremmøde.
- Elever fra 5.-8. klasse på alle grundskoler i de berørte kommuner skal modtage fjernundervisning. – alle andre klasse kan møde op, men med kravet om 1 meters afstand.
- 50% fremmøde på ungdoms- og voksenuddannelser.
- Alle indendørs og udendørs kulturinstitutioner, herunder museer, teatre, biografer, biblioteker m.v. lukkes ned for offentlig adgang.
- Alle indendørs idræts- og fritidsaktiviteter herunder spillehaller, badeland, træningscentre lukkes for offentlig adgang.
Regeringen opfordre til følgende:
- Bor man i en af de syv kommuner opfordres det til, at man ikke forlader sin kommuner, det samme hvis man kommer udenfor en af de syv kommuner og vil ind, anbefales dette heller ikke.
- Både private og offentlige arbejdspladser opfordres på det kraftigste til at sende alle ansatte hjem der ikke varetager kritiske funktioner, og hvis muligt – arbejde hjemmefra.
- Alle i de 7 nævnte kommuner bør lade sig teste for coronavirus.
Alle tiltag gælder frem til den 3. december 2020
Foto: Arkiv
Kilde: B.T.